Skov- og landskabsfagteknikerelev
Udskriv siden
Skov- og landskabsteknikerelever ansættes løbende.
Hvem er du
Du skal som minimum have bestået 9. klasses afgangsprøve. Du er selvstændig og har lyst og interesse for at arbejde med og i naturen.
Hvad laver en skov- og landskabsfagteknikerelev
Som skov- og landskabsfagteknikerelev vil du få erfaring med træfældning, beskæring, plantearbejde, kratrydning, græsklipning og opsætning af hegn. Endvidere vil du få forståelse for bevoksningspleje og naturpleje.
Hvordan er uddannelsen
Uddannelsen er tilrettelagt med en samlet elevtid på 3 år og 8 måneder og er opbygget, så man veksler mellem praktiksted og skoleophold i forskellige perioder. Det samlede skoleforløb er på i alt 32 uger.
Uddannelsen er opbygget, så du kan vælge forskellige moduler med henblik på at ”skræddersy” din egen uddannelse. Der kan for eksempel vælges moduler som motorsavscertifikat og topkapning.
Fremtidsmuligheder
Skov- og landskabsfagteknikeren kan vælge at fortsætte uddannelsen til skov- og landskabsingeniør eller vælge job i træplejefirmaer, skovdistrikter, kommuners park-/skovforvaltning eller eventuelt som selvstændig.
Medarbejdergoder
Som elev er du omfattet af de samme regler og medarbejdergoder som gælder for øvrige ansatte i kommunen. Derudover får du udleveret arbejdstøj efter gældende regler.
Ansøgning sendes til:
Helsingør Kommune
Teknisk Forvaltning
Mørdrupvej 15
3060 Espergærde
Email: teknisk@helsingor.dk
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte Kent Nomann tlf. 49 28 24 59.
Opdateret 3. november 2009