Personaleafdelingen

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: personale@helsingor.dk

Praktikplads

Udskriv siden

UU-Øresund er stedet hvor unge, fra 6. klasse til de fylder 25 år, kan få vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

Der er tilknyttet en vejleder til hver af folkeskolerne, som varetager vejledningen, så længe den unge går i skole.

I 9. klasse får eleverne tilbud om en uges erhvervspraktik. Erhvervspraktikken kan hjælpe eleven til at få større klarhed om uddannelses- og erhvervsvalget.

UU-vejlederen vil forberede praktikforløbet med eleverne. De bliver bl.a. undervist i at udforme en ansøgning til deres foretrukne praktiksted. 

Når den unge forlader folkeskolen, overtager Ungdomsvejledningen opgaven med at vejlede de unge om uddannelses- og beskæftigelsesmulighederne.  

UU-Øresund dækker kommunerne Fredensborg og Helsingør. 

Du kan finde navne, telefonnumre og mailadresser på vejlederne på UU-Øresunds hjemmeside: www.uuoresund.dk. Her kan du også læse mere om erhvervspraktik i folkeskolen.

Fra de videregående uddannelsesinstitutioner

Helsingør Kommune modtager i vid udstrækning praktikanter fra de videregående uddannelsesinstitutioner, eksempelvis kan nævnes:

  • Pædagoger/pædagogmedhjælpere
  • Lærere
  • Sygeplejestuderende
  • Socialrådgivere

Opdateret 20. oktober 2009