Høring om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Udskriv siden
Kæmpe-Bjørneklo er blevet bekæmpet i mange år, og der er næsten styr på Kæmpe-Bjørneklo i kommunen. Men enkelte steder, bl.a. ved Pandehave å og i det vestlige Hornbæk, er der stadig nogle tilbage. Helsingør Kommune har derfor et forslag til indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i det område.
Forslaget til indsatsplan
er i høring i 8 uger fra 19. januar til 16. marts 2010. Forslaget er lavet i henhold til bekendtgørelse om ”Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo” fra 2006. Alle lodsejere i områderne modtager brev fra Helsingør Kommune.
Målene for indsatsplanen er:
- at hindre spredning med frø fra Kæmpe-Bjørneklo fra arealet inden 2011
- at sikre, at alle Kæmpe-Bjørneklo er udryddet fra arealet inden 2020
Pligt til bekæmpelse
Indsatsplanen betyder, at lodsejere i indsatsområdet skal bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo efter nogle nærmere fastsatte frister eller etablere græsning. Det er lodsejernes ansvar at hindre spredning af frø ved fortløbende at fjerne blomsterskærme, inden de når at modne til frø.
Hvis lodsejerne ikke gør dette, kan de blive meldt til politiet og få en bøde, og kommunen kan udføre bekæmpelsen på ejerens arealer.
De fastsatte tidsfrister er:
Uden brug af pesticider
:
- Planterne skal bekæmpes 3 gange i løbet af sæsonen, inden 1. maj, inden 1. august og inden 1. oktober
- Det skal løbende sikres, at ingen blomsterstande når at sætte frø
Ved brug af lovlige pesticider:
- Første gang inden 1. maj, gentagelse ca. 3-4 uger efter. Inden 1. oktober skal de overlevende planter rodstikkes.
-
Det skal løbende sikres, at ingen blomsterstande når at sætte frø
Græsning af arealet
- I perioder med græsning erstatter græsningen anden bekæmpelse af planterne.
- Det skal løbende sikres, at ingen blomsterstande når at sætte frø.
Det anbefales at bruge Skov- og Naturstyrelsens vejledning i bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo, som er citeret i indsatsplanen.
Yderligere information
Spørgsmål kan rettes til Teknisk Forvaltning, Anne-Marie Møldrup, 4928 2504, amo55@helsingor.dk.
Kommentarer til indsatsplanen bedes sendt til kommunens miljøpostkasse miljo@helsingor.dk inden 16. marts 2010.
Opdateret 17. marts 2010