Social- og Sundhedsforvaltningen

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: social-sundhed@helsingor.dk

Kost- og motionskursus for ansatte i ældreplejen

Udskriv siden

Nu kan ansatte i Helsingør Kommunes ældrepleje melde sig til et gratis kursus i sund livsstil.
 
Januar er en måned, hvor rigtig mange tænker på at leve sundere og smide de overflødige kilo. Som noget nyt kan ansatte i Helsingør Kommunes ældrepleje melde sig til et gratis kost- og motionskursus, arrangeret af kommunen.

Og her er ingen løftede pegefingre eller strenge krav til vægttab.
”Kurset er bygget op efter Små-skridt metoden fra Sundhedsstyrelsen, som er nem at passe ind i hverdagen, fordi deltagerne selv bestemmer hvilke vaner, der skal ændres på og i hvilket tempo. Målet er at opnå et holdbart vægttab”, siger sundhedskonsulent Tove Dam.

Til at koordinere og styre kurserne igennem har Sundhedssekretariatet ansat projektleder Ida Kock Møller. Hun er oprindeligt uddannet ergoterapeut, har en kommunikationsbaggrund fra CBS (Copenhagen Business School) og har solid projektledererfaring fra tidligere ansættelser.

Kurserne er kommet i stand på baggrund af en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilskudsmidler til vægtstop-rådgiverordningen. Helsingør Kommune fik tildelt 750.000 kr. til projektet, som afsluttes i maj 2012.

I Helsingør Kommune betyder ordningen, at ansatte i ældreplejen med en BMI (Body Mass Index) på omkring 30 eller derover kan deltage. Fire hold starter i foråret og fire hold til efteråret. Tilmelding til forårsholdene er senest 25. januar.

Læs mere i folderen "Kost og Motion".


Opdateret 17. marts 2010