Udviklingsafdelingen

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 23 77
E-mail: udv@helsingor.dk

Fakta om Helsingør Kommune

Udskriv siden

Helsingør Kommune er en af landets smukkeste og mest attraktive kommuner med en historisk købstad og en levende natur. Den består af Helsingør by og en lang række små og mellemstore byområder, oftest omkranset af mark og skov eller med udsigt til vandet og direkte adgang til stranden. Byerne er Espergærde, Kvistgård, Tikøb, Gurre, Nygård, Horserød, Borsholm, Hornbæk, Ålsgårde, Hellebæk og Snekkersten. Kommunen har ca. 357 kilometer veje.

Helsingør Kommune dækker et areal på 121,61 km2, og grænser op mod Gribskov Kommune mod vest og Fredensborg Kommune mod syd, og mod nord og øst har kommunen kystlinie langs Øresund. Helsingør Kommune blev ikke sammenlagt med andre kommuner ved kommunalreformen pr. 1. januar 2007.

Befolkningstallet ligger lidt over 61.000, og 96 % af borgerne bor i bymæssig bebyggelse.

Befolkningssammensætningen var ved årsskiftet 2009:

0-6-årige    8,2 %
7-16-årige 13,3 %
17-64-årige  60,7 %
65 +-årige 17,8 %

Find flere nøgletal på www.noegletal.dk

Kommunen har et rigt foreningsliv. En stor del af foreningerne og organisationerne finder du via en samling af lokale links, der ligger på Helsingør Kommunes Bibliotekers hjemmeside.


Opdateret 16. november 2009