Renserier
Udskriv siden
Lovgivning på området
Renserier og ind- og udleveringssteder er fra 1. juli 2003 blevet omfattet af Bekendtgørelse om etablering og drift af renserier.
Bekendtgørelsen hører under Miljøbeskyttelsesloven og stiller primært krav til indretning og drift af renserier.
Reglerne skal sikre, at driften af renseriet ikke giver anledning til unødig forurening af luft, jord og grundvand.
Renserierne er også omfattet af VOC-bekendtgørelsen. Den sætter grænser for, hvor meget opløsningsmiddel renserier må udlede til luften pr. kg renset tøj.
I denne bekendtgørelse er der også krav om at man som renseri sender dokumentation for at grænsen overholdes. Denne dokumentation sendes til Miljø & natur.
Bekendtgørelsens krav er gældende for alle renserier, der er etableret efter den 10. juni 2002.
For renserier, der er etableret før denne dato, gælder bekendtgørelsens krav først fra den 31. oktober 2007.
Hvad skal du gøre, hvis du vil etablere et renseri eller et ind- og udleveringssted?
Hvis du vil starte et renseri eller et ind- og udleveringssted skal du kontakte Miljø & Natur.
Der er mange forhold, der skal vurderes, og Miljø & Natur kan vejlede dig med hensyn til de krav, der er i forbindelse med selve etableringen.
Hvis du vil vide mere om renserier kan du kontakte Miljø & Natur
Opdateret 7. juli 2010