Miljø og Natur

Mørdrupvej 15
3060 Espergærde
Telefon: 49 28 12 05
E-mail: miljo@helsingor.dk

Bygge- og beskyttelseslinjer

Udskriv siden

beskyttelslinier i det åbne landDe smukkeste og mest markante landskabs- og kulturelementer er beskyttet med naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjebestemmelser. Beskyttelsen omfatter strandbeskyttelseslinjen, sø-og-å-beskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen og kirkebyggelinjen. Bestemmelserne skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved kysterne, søer og åer, og omkring fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb.

Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjebestemmelser kan ses på Miljøportalen.

Strandbeskyttelseslinjen
Der må ikke foretages ændringer af tilstanden af strandbredder eller andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Roskilde Miljøcenter er myndighed på strandbeskyttelseslinjebestemmelserne. 


Sø- og åbeskyttelseslinjen Gurre Sø
Linien skal sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyrelivet.

Beskyttelseslinjen er 150 meter fra søer med en vandflade på mindst 3 ha, og regnes  fra søbredden mellem landvegetation rørsump vegetationen.

Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for de arealer som ligger i eskyttelseszonen. Forbudet gælder ikke for foranstaltninger, der efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til. Forbudet gælder ikke gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver.
Jordbrugs og fiskerierhvervenes nødvendige driftsbygninger ligeledes heller ikke omfattet.

Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen skal søges hos Helsingør Kommune, Planafdelingen

Skovbyggelinjen
Linien skal sikre skovens værdi som landskabselemteter samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet og beskytte skovene mod blæst. Beskyttelseslinien er 300 meter fra alle offentlig ejede skove samt privatejede skove over 20 ha. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende indenfor beskyttelseszonen. De nødvendige
driftsbygninger for jordbrugs- og fiskerierhvervene er undtaget forbudet.

Dispensation fra skovbyggelinjen skal søges hos Helsingør Kommune, Planafdelingen

Fortidsmindebeskyttelseslinjen
Linien skal sikre fortidsminder som landskabselementer samt sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsmindet. Beskyttelseszonen er 100 meter omkring synlige fortidsminder, målt fra fortidsmindets rand. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet indenfor beskyttelseszonen, Der må således ikke bygges, placeres campingvogne, etableres hegn, foretages jordarbejder m.m. Landbrugsmæssig drift er undtaget, bortset fra tilplantning. Sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme er også undtaget. Skovarealer kan gentilplantes, hvis de ligger udenfor det areal, der er beskyttet efter museumsloven. Beplantning i eksisterende haver er også undtaget forbudet.

Dispensation fra Fortidsmindebeskyttelseslinien skal søges hos Helsingør Kommune, Planafdelingen

Praksis er restriktiv og Helsingør Kommune kan kun i ”særlige tilfælde” dispensere.

Kirkebyggelinjenfoto af helsingør domkirke, sct. Olai kirke
Linjen skal beskytte kirker mod skæmmende bebyggelse på over
8,5 meter. Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter indenfor beskyttelseszonen. Beskyttelseszonen er på 300 meter, målt fra kirkebygningen, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. 

Dispensation fra kirkebyggelinjen skal søges hos Helsingør Kommune, Planafdelingen

Se også Bolig og byggeri

 


Opdateret 29. juli 2010