Tilgængelighedsplan
Udskriv siden
Veje, stier og byrum skal være for alle
I Helsingør Kommune vil vi gerne have, at alle borgere har den størst mulige livskvalitet. Derfor har vi udarbejdet en tilgængelighedsplan, der skal sikre, at ældre og handicappede trafikanter får gode muligheder for at færdes på veje, stier og pladser og sørge for, at de får gode adgangsforhold til offentlige bygninger.
Derfor skal vi undgå høje kantsten, trin og meget ujævne belægninger, og der skal etableres ledelinier og lydsignaler til hjælp for blinde og svagsynede på særligt vigtige strækninger.
Vi har udarbejdet en tilgængelighedsplan for Helsingør Kommune, hvor vi har udpeget 8 tilgængelighedsruter, som skal sikre, at handicappede og ældre har gode muligheder for at komme rundt til de vigtigste mål i kommunen.
Et andet tiltag i tilgængelighedsplanen er, at vi er begyndt at undervise kommunens medarbejdere, så tilgængelighed fremover vil blive tænkt med i nye trafikale løsninger og byrumsprojekter.
I menuen til venstre kan du læse mere om, hvad tilgængelighedsplanen indeholder.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til tilgængelighedsplanen er du velkommen til at kontakte Teknisk Forvaltning, Trafik & Byrum, Nils Ekner på telefon 49 28 24 18 eller på mail nek57@helsingor.dk eller Ingelise Kræmmer på telefon 49 28 24 77 eller mail ikr59@helsingor.dk.
Opdateret 6. september 2010