Borgerservice

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 16 18
E-mail: borgerservice.team2@helsingor.dk

Andre kørekort

Udskriv siden

På denne side kan du læse nærmere om, hvornår og hvordan du kan få udstedt nyt kørekort (duplikatkørekort), erstatningskørekort, internationalt kørekort eller turistkørekort.

Nyt kørekort (Duplikatkørekort)

Du kan få udstedt nyt kørekort (duplikatkørekort):

  • Hvis du mister dit kørekort
  • Hvis dit kørekort er meget slidt
  • Hvis du mister dit kørekort, som er udstedt i et af de andre lande i EU eller EØS (Island, Liechtenstein og Norge)
  • Hvis du skifter navn
  • Hvis du ønsker et kørekort af kreditkorttypen


Du skal henvende dig på i Borgerservice, og du skal medbringe:

  • Et fortografi (farve eller s/h) - Læs om reglerne under punktet krav til kørekortfoto
  • Dit kørekort, hvis det er af kreditkorttypen (kun ved slidtage og navneændring) eller et gyldigt pas.


Hvis du ikke har et kørekort af kreditkorttypen eller et gyldigt pas, skal du medbringe din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.

Midlertidigt erstatningskørekort


Du kan få udstedt midlertidigt erstatningskørekort, hvis begge nedenstående betingelser er opfyldt:

  • Hvis dit nye kørekort (duplikatkørekort) ikke kan nå at blive udstedt, inden du skal brug det.
  • Hvis du skal føre bil i udlandet, bortset fra Finland, Island, Norge og Sverige.


Du skal henvende dig i Borgerservice, og du skal medbringe:

  • Et fotografi (farve eller s/h) - Læs om reglerne under punktet krav til kørekortfoto
  • Et gyldigt pas


Hvis du ikke har et gyldigt pas, skal du medbringe din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.

Internationalt kørekort


Du kan få udstedt internationalt kørekort:

  • Hvis du har et gyldigt dansk kørekort


Du skal henvende dig i Borgerservice, og du skal medbringe:

  • Et fotografi (farve eller s/h) - Læs om reglerne under punktet krav til kørekortfoto
  • Dit kørekort
  • Internationalt kørekort er kun gyldigt i ét år fra udstedelsesdagen.


Turistkørekort


Du kan få udstedt turistkørekort:

  • Hvis du er turist og har mistet dit kørekort, mens du er på ferie eller på andet midlertidigt ophold i Danmark.


Du skal henvende dig til:

Nordsjællands Politi
Borgerservice
Østergade 1
3400 Hillerød

Du skal medbringe dokumentation fra dit hjemland om dit kørekort.


Opdateret 5. februar 2010