Boligstøtte
Udskriv siden
Her på siden kan du læse mere om boligydelse og boligsikring.
Boligydelse er betegnelsen for boligstøtte til pensionister.
Boligsikring er betegnelsen for boligstøtte til ikke-pensionister og til førtidspensionister, der har fået tilkendt pensionen efter førtidspensionsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2003
Følgende betingelser skal være opfyldt:
- Du skal have fast bopæl i landet
- Du skal bruge din bolig som helårsbolig
- Din bolig skal indeholde eget køkken (gælder ikke for vise ældreboliger og for kollektive bofællesskaber - spørg Borgerservice herom)
- Du kan ikke få boligstøtte til et enkelt værelse
Din boligstøtte bliver beregnet ud fra:
- Den samlede husstandsindkomst/formue
- Boligudgiften = nettohusleje uden varme
- Boligens størrelse = antal m2
- Husstandens størrelse = antal personer i husstanden
Sådan søger du:
Blanketten kan enten printes eller sendes til Borgerservice med digital signatur.
Du skal sende en ansøgning til kommunen.
Hvis du har digital signatur og der kun er én person over 18 år i husstanden, så har du også mulighed for at søge via selvbetjeningsløsningen Din Boligstøtte.
Hvis du ikke har en digital signatur kan du bestille en digital signatur her.
Boligstøtten bliver beregnet fra den efterfølgende 1. i måneden efter at ansøgningen er modtaget. Ved indflytning bliver boligstøtten dog beregnet fra indflytningsdagen, hvis ansøgningen er modtaget inden en måned.
Du kan læse nærmere om kriterierne og satserne vedrørende beregningen af boligstøtte på borger.dk
Du kan også via selvbetjeningsløsningen Din Boligstøtte beregne, hvor meget du kan få i boligstøtte.
Opdateret 29. oktober 2009