Byggesagssektionen

Mørdrupvej 15
3060 Espergærde
Telefon: 49 28 25 70
E-mail: byginsp@helsingor.dk

Garage, carport, udhus og terrasseoverdækning

Udskriv siden

 
garager

Skal du bygge en carport eller lignende type bygning på under 50 m² skal du anmelde dit byggeri. Kommunen har to uger til at reagere på din anmeldelse. Inden for de to uger får du enten en meddelelse om at du kan gå i gang eller et brev om at kommunen skal bruge flere oplysninger.

Hvis dit byggeri overstiger 50 m² i alt skal du søge om byggetilladelse.

En anmeldelse skal indeholde oplysning om anvendelse, materialer og konstruktioner. Du kan bruge tjeklisten i højremenuen, hvor du også kan se eksempler på tegninger. Du skal også oplyse om der er deklarationer om f.eks. byggelinier på din ejendom – det kan du undersøge på www.tinglysning.dk

Sammen med ansøgningen skal du indsende følgende tegninger , som skal være målfaste og forsynet med målangivelser og koter: 

- situationsplan 
- plantegning 
- snit med materialebeskrivelse 
- facadetegninger     
                                                                        
Før du går i gang med din ansøgning, skal du undersøge om der er en lokalplan eller en byplanvedtægt for dit område. Er dit byggeri i strid med en lokalplan eller andre bestemmelser, kan du søge om dispensation. Det forlænger svartiden, og byggeriet må ikke begynde før der er truffet en afgørelse.

Det kan være en god ide at alliere dig med en rådgiver, hvis du ikke selv har mulighed for at levere det nødvendige materiale.

I byzone må byggeriet opføres i skel, hvis det opfylder følgende betingelser:

  • i en afstand af 0-2,5 m må højden maksimalt være 2,5 m
  • de sider, der vender mod skel, må ikke have større samlet længde end 12 m og kun de længste sider mod skel medregnes
  • døre eller vinduer må ikke udføres mod skel
  • tagvandet skal holdes på egen grund 


I sommerhusområder skal byggeriet placeres mindst 2,5 m fra skel, og indtil en afstand af 5 m fra skel må det ikke være højere end 2,5 m, herudover gælder de samme regler som i byzone.

Du skal være opmærksom på, at du i begge tilfælde også skal tjekke, om byggeriet overholder bygningsreglementets øvrige krav.

Se også: 
Folder om carporte i byzone 
Folder om carporte i sommerhusområde
Bygningsreglement 2008 
Forurenet jord


Opdateret 24. marts 2010