Social- og Sundhedsforvaltningen

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: social-sundhed@helsingor.dk

Ikke kropsbårne hjælpemidler

Udskriv siden

Visitatorteamet foretager sagsbehandling og tilbyder råd og vejledning vedrørende ikke kropsbårne hjælpemidler og boligændringer til alle borgere i Helsingør Kommune ifølge lov om Social Service.

Du kan få støtte til hjælpemidler (ikke kropsbårne) og boligændringer, hvis: 
Du har en varig nedsættelse af funktionsevnen på grund af invaliditet eller varig sygdom, og hvis et hjælpemiddel eller en boligændring:

  • Er nødvendig for, at du kan udøve et erhverv
  • I væsentlig grad afhjælper de varige følger af din nedsatte funktionsevne
  • I væsentlig grad letter din daglige tilværelse 


Standard-hjælpemidler og akut behov 
Hjælpemidler kan ydes i løbet af 5 dage til standard-hjælpemidler og 1 hverdag ved akut behov efter, at visitationen (beslutningen om at give dig hjælpen) er gennemført.

Hjælpemidler efter behov 
Visitatorteamet foretager i hvert enkelt tilfælde en vurdering af funktionsevne og behov og vurderer derudfra hvilke hjælpemidler eller boligændringer, der kan bevilges.

Hjælpemidlerne udlånes gratis og kan lånes så længe, der er et behov. Mindre boligændringer er gratis. Ved større boligændringer kan der tages pant i boligen.

Ved midlertidigt behov for udlån af hjælpemidler henvises til Falck Hjælpemidler A/S, Gydevang 2D, 3450 Allerød, tlf. 48 17 13 55.  

Sådan søger du
Du selv, din familie, din læge eller sygehuset kan kontakte Visitatorteamet, Sundtoldvej 2, 3000 Helsingør, tlf. 49 28 39 39.

Praktiske oplysninger
Du vil som hovedregel få svar på din henvendelse i løbet af 14 dage. 


Skulle du få afslag, er der mulighed for at klage over afgørelsen inden 4 uger efter afgørelsen. Klagen skal sendes til Helsingør Kommune, Ældre og Sundhed, Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør. Fastholdes afslaget, sendes afgørelsen til Det Sociale Nævn i Region Hovedstaden, hvor der tages endelig stilling til afgørelsen.


Opdateret 26. oktober 2009